En kold februareftermiddag i år 2001 samles tretten voksne på Bjørkskär – en afsides ø i Stockholms yderste skærgård. De skal holde gensyn med deres gamle folkeskoleklasse.

Isen ligger stadig, men den bærer ikke. Mobildækning mangler. Båden sejler klokken 18 og vender først tilbage klokken 02. I otte timer er de fuldstændigt afskåret fra omverdenen.

Gennem tilbageblik ser vi klasseværelset, skolegården, gymnastiksalen. Roller, der blev formet, stemmer, der forstummede. Et fællesskab, der aldrig rigtig var et fællesskab.

I begyndelsen er stemningen varm og nostalgisk. De griner af gamle minder, deler vin og småsnak. Men snart sprækker facaden. Mange har ikke glemt – og nogle har aldrig tilgivet.

Da én forsvinder og en anden bliver fundet død, spidser alt til. Alle har et motiv. Alle bærer på sår. Og nogen er ikke kommet for at mindes – men for at hævne.

Den Sidste Genforening er en psykologisk thriller om skyld, gruppedynamik og barndommens skygger, der aldrig slipper taget.
En fortælling om hvordan tavshed kan dræbe – og om hvordan fortiden altid finder vej tilbage.